Filmcentralen Lyd- og billedværksted kan anvendes sammen med undervisningsmaterialer på Filmcentralen Undervisning.
I Lyd- og billedværkstedet kan man arbejde med at omskabe filmene i undervisningsmaterialerne til en lyd- og billedfortælling.
Fokus kan være filmens indhold, struktur og handlingsgang. Man kan også fokusere på filmens udtryk. Eleverne kan her eksperimentere med lyde og lydeffekter. I undervisningsforløbet på Filmcentralen.dk er der konkrete forslag til, hvordan man bruger værkstedet.